Ciprofloxacin kan give aortadissektioner og aneurismerupturer

Ciprofloxacin kan give aortadissektioner og aneurismerupturer

Ciprofloxacin er et af de såkaldte “kritiske antibiotika” – altså antibiotika vi skal begrænse brugen af. FDA advarer nu om øget risiko for aortadissektioner og aortaaneurismer.

Patienter med aneurismer, højt blodtryk og ældre bør kun behandles med Ciprofloxacin hvis det er højst nødvendigt, skriver de amerikanske lægemiddelmyndigheder FDA. Årsagen er at bivirkningsindberetninger samt studier fra 2015 og 2018 har vist en øget risiko for ruptur af aorta aneurismer samt aortadissektioner. Det har fået FDA til at gå ud og advare mod Ciprofloxacin og andre fluoroquinoloner.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at FDA går ikke ud og siger man slet ikke skal bruge Ciprofloxacin. De går bare ud og siger at man skal tage højde for at behandling med Ciprofloxacin kan medføre en øget risiko for dissektioner og aneurismeruputur hos nogle patienter. Ciprofloxacin er nemlig antibiotika der har været anvendt i mere end 30 år, og kan være livredende for behandling af infektioner, hvor andet antibiotika ikke slår til.

I forvejen tilhører Ciprofloxacin i Danmark også gruppen af de såkaldte “kritiske antibiotika”. Det er antibiotika der er særlig vigtig i behandlingen af alvorlige infektioner, forårsaget af resistente bakterier. Med andre ord skal disse antibiotika kun anvendes hvor andre ikke slår til.

Herudover er der også andre komplikationer til behandling med Ciprofloxacin. For eksempel er risikoen for at få en Clostridium Difficile infektion efter behandling med Ciprofloxacin ca. 12 gange større end ved almindeligt penicillin.

Hvor stor er risikoen?

Selvom Ciprofloxacin i forvejen ikke anvendes mere end højst nødvendigt, er det værd at kigge på hvad risikoen så faktisk er for at udvikle aortadissektioner og rupturer af aortaaneurismer.

I det svenske registerstudie fra 2018, kiggede man på ca. 360.000 patienter, der blev behandlet med fluoroquinoloner og sammenlignede dem med 360.000 andre patienter der blev behandlet med amoxicillin. Så kiggede de på hvor mange der inden for 60 dage efter opstart af behandlingen blev indlagt med aortadissektioner eller aortaaneurismer.

Studiet viste at hvor ca. 0,7 ud af 1000 patienter i kontrolgruppen fik aortadissektioner eller aortaaneurismer, så var det i gruppen med fluoroquinolon behandling ca. 1,2 ud af 1000 patienter. Der var 66% øget risiko for at få aortadissektioner eller aortaaneurismer inden for 60 dage efter opstart af behandlingen. I praksis svarer det til 82 ekstra aortadissektioner eller aortaaneurismer for hver million behandlinger.

Hvad er mekanismen bag?

Det er selvfølgelig også interessant at kigge på hvad mekanismen bag denne øgede risiko egentlig er. Ciprofloxacin er i forvejen kendt for at kunne give seneskader, herunder achillessenerupturer. Noget kan altså tyde på at Ciprofloxacin kan påvirke bindevæv som en bivirkning.

Mekanismen menes ikke at have noget med Ciprofloxacins antibiotiske virkning, men derimod en anden mekanisme. Det har vist sig at Ciprofloxacin kan nedbryde kollagen og andre stabiliserende proteiner i extracellulærmatrixen, ved at stimulere aktiviteten af matrix metalloproteinaser, nedsætte nyproduktion af kollagen og inducere oxidativt stress i sene celler.

Det er formentlig noget af den samme mekanisme, der er med til at nedsætte stabiliteten af karvæggen i de store kar.

Den nye anbefaling ændrer ikke så meget på, at Ciprofloxacin fortsat skal være sidste valg i forhold til antibiotika. Men hvis der er indikation for antibiotisk behandling, og der ikke er andet oplagt valg, så spiller Ciprofloxacin fortsat en vigtig rolle i dette.

Andreas Andersen

Jeg hedder Andreas og arbejder til daglig som læge. Dette er min sundhedsblog, hvor jeg forsøger at formidle nogle af de sundhedsnyheder videre, som jeg støder på i hverdagen

Skriv et svar

%d bloggers like this: